Maling af ydervægge og udvendigt træværk påhviler grundejerne. Ydervæggene skal males samtidig i hele bebyggelsen - ca. hvert 4.-5. år det vurderes af bestyrelsen. Den hvide maling, der skal anvendes, indkøbes og udleveres af grundejerforeningen.
Grundrens af ydervæggene er vigtigt for et godt slutresultat, Flügger har lavet en komplet beskrivelse af hele processen som kan udleveres af bestyrelsen.
For at husene via soklerne kan komme af med deres fugt, bør soklerne ifølge nogle eksperter ikke males. Hvis soklerne alligevel males anvendes Skalcem 100 grå (3390-3).
Alt træværk – også vinduespartier mod gårdhaven – behandles med en gråbrun maling – RAL nr. 8019.
Træbeskyttelsen indkøbes af grundejerne selv.
Opfordring fra bestyrelsen
Sørg nu for at holde den rigtige brune farve - det er til vores fælles bedste.
Aftale om levering af maling
Grundejerforeningen har en aftale med Flügger Farver, Højvang 6, 4300 Holbæk. Medlemmerne får 25-30 % rabat på produkter til eget brug mod forevisning af sygesikringsbevis og oplysning af ”kontonummer 520087”.