Grundejerforeningen Bjergparken af 1975 ligger i Holbæk ca. 15 minutters gang fra centrum, og består af 29 huse fordelt på Samsøvej og Skrænten.
Området er utrolig unikt, grønt og luftigt fordi der mellem husene er åbne grønne fællesarealer. Der er til hvert hus knyttet en lukket gårdhave, som støder op til det grønne areal.
Alle huse er placeret i en klynge, og husene bliver holdt i samme farver som da de oprindeligt blev bygget i 1974/1975. Der er generelt 2 størrelser på henholdsvis 132 m2 og 146 m2 , men der er flere forskellige indvendige indretninger af husene.